Kvalitetskrav i Simas

Simas Filters lægger stor vægt på kvalitet og dokumentation af denne.


Kvalitetskrav for luftfiltre 

Simas Filters' luftfiltre er underlagt europæiske standarder, der er bindende for alle EU medlemmer og desuden tiltrådt af Island, Norge og Schweiz. I en række situationer nøjes Simas ikke med kravene, som EU standarderne kræver. Simas Filters tilbyder en lang række luftfiltre, der opfylder specialkrav. Nogle af de væsentligste forskelle er: 
 

  • Filtreringsevne. Optimal filtrering fra starten, i stedet for lav begyndelsesfiltrering. 
  • Tryktab, herunder begyndelses- og sluttryktabet, under hensyntagen til ventilationsanlæggets energiforbrug. 
  • Levetid, der kan afhænge meget af filtertype og filterfabrikat.
  • Lækage. Som udgangspunkt leveres filtre fra fabrik uden defekter. Alligevel ses det nogle gange efter kort tids drift, at der er lækage ved filtrene. Almindeligvis er fabrikantens forskrifter ikke fulgt ved monteringen. En anden årsag kan være, at anlægget kører med for høje og forcerede trykforhold, hvilket ofte kan medføre lækage ved rammen.
  • Brand. Udover myndighedernes bestemmelser bør filtre ikke bidrage til brandudvikling eller udvikle giftige gasser i tilfælde af brand.
  • Fugt. Filtre bør ikke absorbere fugt og dermed danne grobund for mikroorganismer. De seneste års forskning viser, at filtre kan være medvirkende årsag til alvorlige indeklimaproblemer. 

Filtereffektivitet

Et filter vil typisk ændre filtreringsevne, efterhånden som filtret belastes med støv. Filtreringsevnen vil som udgangspunt altid stige fra start til slut. Det skyldes, at støvet sørger for øget filtreringsevne. Det er derfor ofte nødvendigt at tage hensyn til såvel filtreringsevnen I BEGYNDELSEN og OVER PERIODEN. Filterklasserne tager kun udgangspunkt i den GENNEMSNITLIGE filtreringsevne.

Kontakt Simas for yderligere information om dette. Det kan have stor betydning for jeres virksomhed. Samtidig vil tryktabet over filtret stige, efterhånden som filtret fyldes med støv. Her er det værd at bemærke, at udviklingskurven for stigningen i tryktabet vil være forskellig, afhængig af det anvendte filtermateriale. Det kan af gode grunde have stor indflydelse på den samlede økonomi, der afhænger af en lang række faktorer: Filterpris + udskiftningsomkostninger + evt. driftstab + energiomkostninger + filtrets tryktab og støvakkumuleringsevne.


EU Standarderne

Luftfiltre klassificeres internationalt og ifølge EU gennem standarderne ISO 16890 og og EN 1822:2010.

Grovfiltre, mediumfiltre og finfiltre testes og klassificeres efter ISO 16890, som i 2018 har afløst den tidligere EU standard  EN779:2012.

EPA-, HEPA- og ULPA-filtre testes og klassificeres efter EN 1822.


Du kan læse om testmetoderne her.
 
Filtergruppe Filterklasse og effektivitet Anvendelse versus partikler

Grovfiltre

Jf. ISO 16890

 

Effektive til partikler ≥ 10 µm

ISO Coarse ≥ 65%

(G2 jf. EN779)

  • Mest simple anvendelser
  • Beskytter mod fx insekter, blade, sand, flyveaske, tekstilfibre, hår

ISO Coarse ≥ 80%

(G3 jf. EN779)

  • Beskytter ventilations- og klimaanlæg
  • Luft fra fx malerbokse og køkkener
  • Forfilter og recirkuleringsfilter
  • Opfanger synligt, fint støv fx fra cement, pollen, flyveaske, tåge, vådmaling

ISO Coarse ≥ 90%

(G4 jf. EN779)

Medium- og finfiltre

Jf. ISO 16890

 

Effektive til partikler 1 µm ≤ 10 µm

ISO ePM10 ≥ 50%

(M5 jf. EN779)
  • Filtrering af udeluft til rum med lave krav fx værkhaller, lagerrum, garager
  • Forfilter til højere filterklasser
  • Opfanger fx plantesporer, cementstøv og andre partikler som skaber dråber, pletter eller støvaflejringer

ISO ePM10 ≥ 60%

ISO ePM2,5 50-65%

(M6 jf. EN779)

ISO ePM10 ≥ 85%

ISO ePM2,5 65-80%

ISO ePM1 50-65%

(F7 jf. EN779)
  • I klimaanlæg fx til forretninger og kontorer
  • For- og recirkulering i udluftningscentraler
  • Beskytter mod lungeskadende partikler fx farvepartikler og forbrændingspartikler

ISO ePM1 65-80%

(F8 jf. EN779)
  • Mere krævende anvendelser fx kontorer, produktionsrum, it- og kontrolcentre
  • Forfilter til HEPA-og kulfiltre
  • Opfanger grovere partikler i tobaks og metaloxid-røg,  bakterier, skimmel og svampesporer 

ISO ePM1 ≥ 80%

(F9 jf. EN779)

 

Filtre med forskellige grader af beskyttelse
Filtre tildeles en filterklasse udfra, hvor effektivt de opfanger støvet i forskellige partikelstørrelser. Dermed yder de forskellige grader af beskyttelse. Mod partikler som kan være meget skadelige mod vores helbred.

 

I tabellerne nedenfor kan du få indblik i de enkelte filterklasser og de tilhørende filtres anvendelse.
 
 
 
Filtergruppe Filterklasse og effektivitet Anvendelse versus partikler

Højeffektive filtre

jf. EN 1822

 

Effektive til partikler ≤ 1 µm

 

EPA (Efficient Particulate Air filter)

HEPA (High efficiency Particulate Air Filter)

ULPA (Ultra Low Penetration Air filter)

 

E10 ≥ 85%
  • Slutfilter til rene rum i klasserne ≥ ISO 7 jf ISO 14644
  • Områder med høje krav i fx laboratorier, hospitaler, optisk, farmaceutisk og belysningsindustri
  • Beskytter fx mod tonerpartikler, kim tobaksrøg, metaloxid-fraktioner og olierøg
E11 ≥ 95%
E12 ≥ 99,5%
  • Slutfilter til fødevare-, farmaceutisk, coating, og elektronikindustri
  • Hospitalsområder med høje krav, dog ikke til lækagetest
  • Slutfilter til rene rum i klasserne ≥ ISO 5 jf ISO 14644
  • Opfanger fx bakterier, olierøg i tidligste stadie, aerosoler og radioaktive partikler
H13 ≥ 99,95%
H14 ≥ 99,995%
  • Hospitaler og farmaceutisk industri med strenge krav til lækagetest
  • Slutfilter til rene rum i klasser ≥ ISO 4
  • Meget effektivt til vira, aerosol mikropartikler

U15 ≥ 99,9995%

  • Slutfiltre for rene områder i klasserne ≥ ISO 1-3
  • Opfanger de meste skadelige vira og andre aerosol mikropartikler
U16 ≥ 99,99995%
U17 ≥ 99,999995%

Filtre med aktivt kul

 

Ikke standardiseret

 

Meget virksomt overfor lugte, mange gasarter og til vandrensning

Ikke-imprægneret kul
  • Opfanger dårlig lugt i fx hospitaler, lufthavne, hoteller og andre offentlige bygninger
  • Fjerner skadelige gasser fra recirkuleringsluft
  • Filtrerer luften til mikroelektronik
  • Absorberer fx hospitalslugt, køkken- og stegeos, forrådnelseslugt, tjærestoffer, petroleums- og kerosin-damp samt let volatile hydrokarbon-opløsningsstoffer
Imprægneret kul
  • Kontrolcentre fx i lufthavne, computer- og serverrum,
  • Input- og recirkuleringsluft til aggressive miljøer og fx mikroelektronik
  • Absorberer syredampe, svovlforbindelser, kvælstofdioxid og kvælstofoxid, hydrogenklorid, klorgasser, ammoniak, aminer og andre opløsningsmidler

 


Testmetoder

Der anvendes forskellige testmetoder, afhængig af om testen omfatter grovfiltre, medium-/finfiltre eller EPA-, HEPA- og ULPA-filtre.

EU standard EN 1822

Den europæiske standard EN 1822:2010 angiver testmetoden gældende for meget højeffektive filtre med ultralav penetrering. De kaldes EPA-, HEPA og ULPA-filtre og benyttes  både indenfor ventilation og i teknologiske processer, fx indenfor produktion af fødevare og medicinalprodukter.

 

Filtrene testes med en metode til partikeltælling, hvor de udsættes for såkaldte aerosoler. Der udføres flere målinger til afprøvning af filtermediet, hvor aerosolpartiklernes størrelser varierer mellem 0,04 my og 1,0 my. Det bliver vurderet, hvor mange og hvilke størrelse partikler filtret kan opfange. Filtret tjekkes også for lækage. Som det fremgår af tabellen ovenfor, garanterer filtre fra filterklassen H13 og op ad ingen lækage.

International standard ISO 16890 for luftfiltre

Den internationale standard ISO 16890 fra 2018 angiver en testmetode gældende for grov- og finfiltre. Fokus er på at vurdere filtrets evne til at opfange forskellige partikelstørrelser. - Specielt de små partikler, som vores kroppe ikke kan beskytte sig imod.

 

Ingen tvivl om at filtrering er vigtig. I produktion, kontorer, boliger, på sygehuse og mange andre steder er filtrering en vigtig del af hverdagen, både i forhold til indeklima og produktivitet. De fleste steder stilles der krav til en given filtrering. Krav der gennem de sidste 20 år er vokset år for år. ISO 16890 standarden har medført globalt gældende retningslinjer for luftfiltre til generel ventilation.

 

Der er med standarden desuden taget et vigtigt skridt mod at vurdere luftfiltre i et mere virkelighedsnært miljø. Ifølge ISO 16890 udsættes grov- og finfiltre for en række partikler af forskellig størrelse, fra 0,3 my og op til 10 my. Der måles på filtrenes ydeevne i forhold til PM1, PM2,5 og PM10. PM1 er partikler med 1 my eller mindre i diameter, tilsvarende for PM2,5 og PM10.

 

ISO 16890 definerer fire filtergrupper: Grov, ePM10, ePM2,5 og ePM1. "e" står for effektivitet. Man måler effektiviteten før og efter fuld afladning af filtrene og rapporterer et gennemsnit. Filtrene skal opnå mindst 50% effektivitet for at kvalificere sig til ePM1 og ePM2,5. Hvis effektiviteten efter afladning falder under 50%, bliver filtret kategoriseret som ePM10. Hvis starteffektiviteten heller ikke når op til 50%, hører filtret til filtergruppen ISO grov. Ved grovfiltre giver en støvtest svar på effektiviteten.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis vil der fortsat kunne købes både grov og finfiltre. Det er de samme filtre, som findes på markedet, før og efter indførslen af ISO 16890. Filtrene bliver nu testet under andre betingelser og klassificeret ud fra effektiviteten i et mere virkelighedsnært miljø. Indenfor en filtergruppe vil der være filtre med forskellig effektivitet fx ePM1 70% og ePM1 80%. Mens det første filter vil opfange 70% af PM1-partikler, vil det andet opfange 80% af PM1-partikler.

 

ISO 16890-standarden gør det nemmere at vælge et filter, som giver den beskyttelse, som der er brug for. Det er relevant at have fokus på både den ønskede luftkvalitet og omgivelserne i det lokale miljø.

 

Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastlagt grænseværdier for PM10 og PM2,5, som ligger på henholdsvis 20 µg/m3 og 10 µg/m3. Dem anbefaler vi at bruge som udgangspunkt. PM1 filtrene anvendes typisk til at beskytte en bestemt proces, og niveauet for luftkvaliteten bør følge behovet i forbindelse med denne proces.

 

Under alle omstændigheder vil det være fornuftigt at tage dialogen med din kontaktperson hos Simas Filters. Et er filterstandarder og testmetoder. Noget andet er de støv- og driftsforhold, I som kunde arbejder med. Den optimale løsning findes altid i et samspil mellem ønsket filtrering, energiforbrug, ønsket luftmængde, filterets levetid og samlet økonomi.

 

ISO 16890 øger fokus på energiforbruget

Den europæiske organisation Eurovent har i 2019 introduceret en ny energiklassifisering til filtre, som tager afsæt i ISO 16890. Den betyder højere krav til energieffektiviteten, så nogle filtre, der før var A+, er blevet nedvurderet til A. Dette tvinger filterfabrikanterne til at forbedre filtrenes ydeevne og anerkende udviklingen i industrien.

 

Siden den første energivurdering blev introduceret i 2015 har opmærksomheden på energipriser fået større fokus. Vores forståelse af dårlig luft og betydningen for vores helbred er også blevet gradvist større. Simas Filters anerkender de nyeste standarder som en hjælp til at følge udviklingen og finde effektive filterløsninger, som kan bidrage til at sikre godt indeklima og spare penge til energiomkostninger.

 

Alle luftfiltre kan blive bedømt fra A+ til E, som er kendt hos andre produkter. A+ står for det laveste energiforbrug, hvor E står for det højeste energiforbrug. Den nye energiklassificering er defineret af standarden RS4/C/001-2019, som dækker alle produkter inden for rammerne af ISO 16890.

 

Energiklassificeringen tager afsæt i filtre i størrelsen 592 x 592 mm, og Eurovent har fastlagt en nominel luftmænge på 0,944 m³/s (svarende til 3.400 m³/h). Definitionen af energiklassen er mere præcis end i det gamle system jf. EN779. Den indeholder information om energiforbrug for hver ISO effektivitetsvurdering, som det fremgår af tabellen nedenfor.

Systemet giver et mere præcist billede af energiforbruget og dermed et nemmere valg af filter. Nøglen ligger i at få valgt det filter, som giver god beskyttelse af luftkvaliteten og det laveste energiforbrug.

 

Energiklassificering og årligt energiforbrug i kwh/år for ePM1

ePM1 og ePM1,min ≥ 50%

Mx = 200 g (AC fint teststøv tilføres ved testen)

   

A+ A B C D E
50-55% 800 900 1050 1400 2000 >2000
60-65% 850 950 1100 1450 2050 >2050
70-75% 950 1100 1250 1550 2150 >2150
80-85% 1050 1250 1450 1800 2400 >2400
>90% 1200 1400 1550 1900 2500 >2500

 

Energiklassificering og årligt energiforbrug i kwh/år for ePM2,5

ePM2,5 og ePM2,5,min ≥ 50%

Mx = 250 g (AC fint teststøv tilføres ved testen)

   

A+ A B C D E
50-55% 700 800 950 1300 1900 >1900
60-65% 750 850 1000 1350 1950 >1950
70-75% 800 900 1050 1400 2000 >2000
80-85% 900 1000 1200 1500 2100 >2100
>90% 1000 1100 1300 1600 2200

>2200

 

Energiklassificering og årligt energiforbrug i kwh/år for ePM10

ePM10 ≥ 50%

Mx = 450 g (AC fint teststøv tilføres ved testen)

   

A+ A B C D E
50-55%   450   550   650   750 1100 >1100