Ny innovativ filterløsning på vej til træstøv

Oprettet d.

Ny innovativ filterløsning på vej til træstøv

Simas Filters er sammen med Teknologisk Institut i gang med at udvikle en ny filterløsning til træstøv. Træstøvet er sundskadeligt, og derfor er det vigtigt at reducere udledningen mest muligt i træbearbejdende virksomheder.  

Filterløsningen er baseret på multicyklonteknologi, som har væsentlige fordele. Den forventes at kunne reducere udledningen til et markant lavere niveau, end myndighederne stiller krav om.

- Sammenlignet med de posefiltre, som anvendes i dag, forventes multicyklonfiltret at være betydeligt mere effektivt. Løsningen kræver desuden mindre vedligehold, og den er mere robust overfor nedbrud, som kan forekomme med filterposer, siger Jan Nyholm Sørensen fra Simas Filters.

Projektet er påbegyndt i samarbejde med Carl Hansen & Søn. Multicyklonfiltret bliver afprøvet i møbelvirksomhedens produktionsmiljø, hvor det potentielt kan medvirke til optimeringer på ventilationssystemet.

Projektet er støttet af Miljøministeriets tilskudsordning MUDP. Det miljøteknologiske udvikling- og demonstrationsprogram (MUDP) er sat i verden for at støtte og skubbe på udviklingen af grøn teknologi.

På LinkeIn har Simas Filters og Teknologisk Institut dokumenteret projektets opstart hos Carl Hansen & Søn.