Kvalitetskrav i Simas

Simas Filters lægger stor vægt på kvalitet og dokumentation af denne.


Kvalitetskrav for luftfiltre 

Simas Filters' luftfiltre er underlagt europæiske standarder, der er bindende for alle EU medlemmer og desuden tiltrådt af Island, Norge og Schweiz. I en række situationer nøjes Simas ikke med kravene, som EU standarderne kræver. Simas Filters tilbyder en lang række luftfiltre, der opfylder specialkrav. Nogle af de væsentligste forskelle er: 
 

  • Filtreringsevne. Optimal filtrering fra starten, i stedet for lav begyndelsesfiltrering. 
  • Tryktab, herunder begyndelses- og sluttryktabet, under hensyntagen til ventilationsanlæggets energiforbrug. 
  • Levetid, der kan afhænge meget af filtertype og filterfabrikat.
  • Lækage. Som udgangspunkt leveres filtre fra fabrik uden defekter. Alligevel ses det nogle gange efter kort tids drift, at der er lækage ved filtrene. Almindeligvis er fabrikantens forskrifter ikke fulgt ved monteringen. En anden årsag kan være, at anlægget kører med for høje og forcerede trykforhold, hvilket ofte kan medføre lækage ved rammen.
  • Brand. Udover myndighedernes bestemmelser bør filtre ikke bidrage til brandudvikling eller udvikle giftige gasser i tilfælde af brand.
  • Fugt. Filtre bør ikke absorbere fugt og dermed danne grobund for mikroorganismer. De seneste års forskning viser, at filtre kan være medvirkende årsag til alvorlige indeklimaproblemer. 

Filtereffektivitet

Et filter vil typisk ændre filtreringsevne, efterhånden som filtret belastes med støv. Filtreringsevnen vil som udgangspunt altid stige fra start til slut. Det skyldes, at støvet sørger for øget filtreringsevne. Det er derfor ofte nødvendigt at tage hensyn til såvel filtreringsevnen I BEGYNDELSEN og OVER PERIODEN. Filterklasserne tager kun udgangspunkt i den GENNEMSNITLIGE filtreringsevne.

Kontakt Simas for yderligere information om dette. Det kan have stor betydning for jeres virksomhed. Samtidig vil tryktabet over filtret stige, efterhånden som filtret fyldes med støv. Her er det værd at bemærke, at udviklingskurven for stigningen i tryktabet vil være forskellig, afhængig af det anvendte filtermateriale. Det kan af gode grunde have stor indflydelse på den samlede økonomi, der afhænger af en lang række faktorer: Filterpris + udskiftningsomkostninger + evt. driftstab + energiomkostninger + filtrets tryktab og støvakkumuleringsevne.


EU Standarderne

Luftfiltre klassificeres ifølge EU Standard EN 779:2012 og EN 1822:2010.
Grovfiltre, mediumfiltre og finfiltre testes og klassificeres efter EN 779.
EPA-, HEPA- og ULPA-filtre testes og klassificeres efter EN 1822.
Du kan læse om testmetoderne her.

Udskilningsgrad og afsværtningsgrad
Ved klassificeringen opereres der med to forskellige begreber.

    1. Udskilningsgrad
    2. Afsværtningsgrad

Udskilningsgraden angiver, hvor stor en del af det grove støv, der filtreres. Hvis der f.eks. tilføres 100 gram støv, og 80 gram opfanges på filtret, er udskilningsgraden 80%.

Afsværtningsgraden udtrykker, hvor effektivt filtret tilbageholder fine partikler (0,4 my - 1,0 my).

Filterklasser
Filtrene placeres i filterklasser afhængig af testresultaterne.

 

 

Filtergruppe Filterklasse Klassegrænse Min. eff. for 0,4 my partikler Metode
Grovfiltre (G);

G1

G2

G3

Am<65%
65<Am<80%
80<Am<90%
90<Am
 

Udskilning af grove partikler (syntetisk støv)

Mediumfilter (M)

M5

M6

40<Em<60
60<Em<80

 

Afsværtning af fine partikler (aerosoler 0,4-1,0my)

Finfiltre (F)

F7

F8

F9

80<Em<90
90<Em<95
95<Em
35%
55%
70%

Afsværtning af fine partikler (aerosoler 0,4-1,0my)

Mikrofiltre EPA- HEPA (E & H)

E10

E11

E12

H13

H14

Min. 85%
Min. 95%
Min. 99,5%
Min. 99,95%
Min. 99,995%
 

Afsværtning af aerosol partikler (0,04my-1,0 my)

ULPA (U)

U15

U16

Min. 99,9995%
Min. 99,99995%
 

Afsværtning af aerosol partikler (0,04my-1,0 my)

 


Testmetoder

Der anvendes forskellige testmetoder, afhængig af om testen omfatter grovfiltre, medium-/finfiltre eller EPA-, HEPA- og ULPA-filtre.

EU standarden EN 779:2012 angiver to testmetoder, gældende for grov- og finfiltre. Det drejer sig om udskilningsgrad (opgøres i %, via vejning) og afsværtningsgrad (opgøres i %, via optisk måling).

 

EU standarden EN 1822:2010 angiver testmetoden gældende for EPA-, HEPA og ULPA-filtre. Det drejer sig her også om optisk måling af afsværtningsgraden.

 

Grovfiltre afprøves med såkaldt syntetisk støv, bestående af:
72 vægt% standardiseret støvsuger teststøv
23 vægt% Molocco sort
5 vægt% bomuldslinters nr. 7
Støvkoncentrationen skal under filterafprøvningen holdes omkring 70 milligram støv pr. m3 luft. Udskilningsgraden angiver, hvor stor en del af det grove støv, der filtreres. Hvis der f.eks. tilføres 100 gram støv, og 80 gram opfanges på filtret, er udskilningsgraden 80%.

Finfiltre afprøves med aerosoler (0,4-1,0 my), med måling af afsværtningsgraden. Man sammenligner luften FØR og luften EFTER – gennem en filterskive, bestående af et bestemt antal meget fine glasfibre. Derefter måler man, efter en standardiseret metode, mængden af lys, der kan passere igennem hver af de to filterskiver. Forholdet mellem lysgennemtrængeligheden på de to prøver angiver afsværtningsgraden. Standarden angiver i Annex A og Annex B også test af henholdsvis afladet/ladet filter samt afsmitning af fibre.

 

EPA-, HEPA- og ULPA-filtre afprøves med såkaldte aerosoler, med måling af afsværtningsgraden. Der udføres flere målinger, idet aerosolpartiklernes størrelse varieres mellem 0,04 my og 1,0 my ved afprøvning af filtermediet. Afsværtningsgraden beregnes via optisk måling af lysgennemtrængningen på filterskiver med partikler fra luftstrømmen FØR og EFTER filtret.    


      
EU standard EN779:2012 for lluftfiltre

 

Ingen tvivl om at filtrering er vigtig. I produktion, i kontorer, i boliger, på sygehuse og mange andre steder er filtrering en vigtig del af hverdagen, både i forhold til indeklima og produktivitet. De fleste steder stilles der krav til en given filtrering. Krav der gennem de sidste 20 år er vokset år for år.
 
Standarden er for en stor dels vedkommende en forlængelse af den gamle EN779 standard, der trådte i kraft i 2004. Der er dog to vigtige punkter, som skiller sig ud som nyt.
 

  1. Hidtidige F5 og F6 klassificeringer er ændret til M5 og M6. Hensigten er at kategorisere dem som medium filtre, der ikke gennemgår samme skrappe test som F7, F8 og F9 filtrene.
  2. F7, F8 og F9 filtrene har fortsat samme benævnelse. Nu testes og klassificeres de ligeledes for laveste filtreringsgrad. Det betyder, at:

F7 filter skal have en gennemsnitlig filtreringsgrad på 80%, og minimum 35%.
F8 filter skal have en gennemsnitlig filtreringsgrad på 90%, og minimum 55%.
F9 filter skal have en gennemsnitlig filtreringsgrad på 95%, og minimum 70%.

 Flere af vores filtre har længe levet op til disse krav.

 

Hvad betyder det i praksis?

I praksis har det ikke den store betydning for de fleste af Simas Filters kunder.

 

For de hidtidige F5 og F6 filtre har det betydet nye labels, hvor der i stedet står M5 og M6. Tests er gennemført, og filtrene er fremstillet akkurat som før.

 

For filtre i filterklasserne F7, F8 og F9 betyder det, at I får samme filter som hidtil – med samme filtreringsevne, trykfald og levetid – da det allerede nu lever op til de nye krav. Det kan også betyde, at I får et filter med en endnu bedre filtreringsevne, lidt højere trykfald og lidt kortere levetid.
 
Under alle omstændigheder vil det være fornuftigt at tage dialogen med din kontaktperson hos Simas Filters. Et er filterstandarder og standard teststøv. Noget andet er de støv- og driftsforhold, I som kunder arbejder med. Den optimale løsning findes altid i et samspil mellem ønsket filtrering, energiforbrug, ønsket luftmængde, filterets levetid og samlet økonomi.

 

EU standard EN779:2012 øger fokus på energiforbruget

Standarden indeholder ligeledes test af det gennemsnitlige trykfald over et filters levetid. Hermed er der basis for at beregne energiforbruget – i hvert fald teoretisk.

I praksis kommer der aldrig støv magen til teststøv i et filter i Danmark eller noget andet sted i verden. Men det giver mulighed for at sammenligne filtre indbyrdes.
 
Den europæiske organisation Eurovent har lagt følgende beregning til grund for vurdering af et årligt energiforbrug, og dermed en klassificering som A+, A, B, C, D eller E.
 
Beregningsformel:


Energiforbrug kWh =             Nominel luftmængde x gennemsnitligt trykfald x driftstimer
                                                                         ventilatorens effektivitet x 1000
 


Som grundforudsætninger har Eurovent fastlagt følgende:

 

Nominel luftmængde:

0,944 m³/s (svarende til 3.400 m³/h)

Driftstimer:

6.000 timer/år

Ventilatorens effektivitet:

0,5


Er der således et gennemsnitligt trykfald på 105 Pa, vil det estimerede årlige forbrug for eksempelvis et F7 filter være 1.189 kWh. I nedenstående tabel fremgår det, at dette kategoriseres i Energiklasse B.

Da de fleste i praksis har en betydeligt mere effektiv ventilator, vil det reelle årlige energiforbrug være noget lavere. Og da vi stadig taler teststøv, vil man ikke kunne forvente lige nøjagtigt dette årlige forbrug. Dette er kun anvendeligt til sammenligning af filtre indbyrdes.
 
Simas Filters anvender samme beregning for filtre i filterklasserne M5, M6, F7, F8 og F9. Dermed gives vores filtre en energiklassificering tilsvarende.

 

Energiklasse

M5 M6 F7 F8 F9
  250 gram 250 gram 100 gram 100 gram

100 gram

A+ 0-450 0-550 0-800 0-1000

0-1250

A >450-600 >550-650 >800-950 >1000-1200

>1250-1450

B >600-700 >650-800 >950-1200 >1200-1500

>1450-1900

C >700-950 >800-1100 >1200-1700 >1500-2000

>1450-1900

D >950-1200 >1100-1400 >1700-2200 >2000-3000

>2600-4000

E >1200 >1400 >2200 >3000

>4000

 

Energiklassificering efter energiforbrug årligt i kWh


Vægten i gram er udtryk for den støvmængde, der tilføres ved testen ved de forskellige filterklasser.
 
De hidtidige erfaringer viser, at ingen filterproducent noget sted i verden er i stand til at levere A+ eller for den sags skyld A-klassificering for samtlige filtre. I praksis kun få af filtrene.

Et eksempel kan illustrere situationen. Tager vi f.eks. et hel-modul kuvertfilter, dimension 592x592x600 mm, i filterklasse F7 klassificeres det ofte som A. Til gengæld klassificeres tilsvarende filter med 500 mm filterlommer som oftest i energiklasse B eller C, afhængigt af filterareal.

Årsagen er, at der normalt opstår mindst trykfald ved en lommelængde på 600-650 mm. Er lommerne kortere, bliver trykfaldet højere. Er lommerne meget længere, kan ventilatoren have problemer med at holde lommerne ude, hvilket også giver et større trykfald. Da der forefindes en lang række filtre med kortere lommer end 600 mm og mindre filterareal i øvrigt, vil det pt. være umuligt at stille op med Energiklasse A+ eller A på alle filtre.
 
Konklusionen er, at udviklingen går mod bedre og bedre filtre, herunder lavere energiforbrug. Men træerne er endnu ikke vokset ind i himlen. Filtre, der fungerer efter hensigten, vil i al fremtid kræve energi. Men det bliver mindre og mindre i takt med udviklingen og ny teknologi.
 
Status er, at Simas Filters også her har været på forkant med udviklingen med A-filtre i alle størrelser og filterklasser. Men ikke i alle dybder og filterarealer, akkurat som resten af branchen.