SIMAS FILTERS A/S Rugvænget 10 8500 Grenaa Tlf.  8758 1020 Fax. 8758 1030 mail: mail@simas.dk	Kvalitetskrav i Simas Simas Filters lægger stor vægt på kvalitet og dokumentation af denne. Kvalitetskrav for luftfiltre Filtereffektivitet EU Standarderne Testmetoder i følge EU standard Kvalitetskrav for luftfiltre Simas' luftfiltre er underlagt europæiske standarder, der er bindende for alle EU medlemmer og desuden tiltrådt af Island, Norge og Schweiz. I en række situationer nøjes Simas ikke med kravene, som EU standarderne kræver. Simas Filters tilbyder en lang række luftfiltre, der opfylder specialkrav. Nogle af de væsentligste forskelle er: Filtreringsevne. Optimal filtrering fra starten, i stedet for lav begyndelsesfiltrering. Tryktab, herunder begyndelses- og sluttryktabet, under hensyntagen til ventilationsanlæggets energiforbrug. Levetiden. Den kan afhænge meget af filtertype og filterfabrikat. Lækage. Som regel er filtre leveret fra fabrik uden defekter. Alligevel ses det ofte efter kort tids drift, at der er lækage ved filtrene. Almindeligvis er fabrikantens forskrifter ikke fulgt ved monteringen. En anden årsag kan være, at anlægget kører med for høje og forcerede trykforhold, hvilket ofte kan medføre lækage ved rammen. Brand. Udover myndighedernes bestemmelser bør filtre ikke bidrage til brandudviklingen eller udvikle giftige gasser i tilfælde af brand. Fugt. Filtre bør ikke absorbere fugt og dermed danne grobund for mikroorganismer. De seneste års forskning viser, at filtre er medårsag til alvorlige indeklimaproblemer. Til top EU Standarderne Luftfiltre klassificeres ifølge EU Standard EN 779:2003 og EN 1822:2009. De såkaldte Grov- og Finfiltre testes og klassificeres efter EN 779, og Mikrofiltre testes og klassificeres efter EN 1822. Testmetoderne kan du læse om her. UDSKILNINGSGRAD og AFSVÆRTNINGSGRAD Ved klassificeringen opereres der med to forskellige begreber. Udskilningsgrad Afsværtningsgrad Udskilningsgraden angiver, hvor stor en del af det grove støv, der filtreres. Hvis der f.eks. tilføres 100 gram støv, og 80 gram opfanges på filtret, er Udskilningsgraden 80%. Afsværtningsgraden udtrykker, hvor effektivt filtret tilbageholder fine partikler (0,4 my - 1,0 my). FILTERKLASSER Filtrene placeres i filterklasser afhængig af testresultaterne. Filtergruppe Filterklasse Klassegrænse Metode Grovfiltre (G) G1 G2 G3 G4       Am<65% 65<Am<80% 80<Am<90% 90<Am Udskilning af grove partikler (syntetisk støv) Finfiltre (F) F5 F6 F7 F8 F9 40<Em<60 60<Em<80 80<Em<90 90<Em<95 95<Em Afsværtning af fine partikler (aerosoler 0,4-1,0my) Mikrofiltre HEPA (H) ULPA (U) E10 E11 E12 H13 H14 U15 U16 U17 Min. 85% Min. 95% Min. 99,5% Min. 99,95% Min. 99,995% Min. 99,9995% Min. 99,99995% Min. 99,999995% Afsværtning af aerosol partikler (0,04my-1,0 my) Til top TESTMETODER Der anvendes forskellige testmetoder, afhængig af om testen omfatter Grovfiltre, Finfiltre eller Mikrofiltre. EU standarden EN 779:2003 angiver to testmetoder, gældende for Grov- og Finfiltre. Det drejer sig om Udskilningsgrad (opgøres i %, via vejning) og Afsværtningsgrad (opgøres i %, via optisk måling). EU standarden EN 1822:2009 angiver testmetoden gældende for Mikrofiltre. Det drejer sig her også om optisk måling af Afsværtningsgraden. Grovfiltre afprøves med såkaldt syntetisk støv, bestående af: 72 vægt% standardiseret støvsuger teststøv 23 vægt% Molocco sort 5 vægt% bomuldslinters nr. 7 Støvkoncentrationen skal under filterafprøvningen holdes omkring 70 milligram støv pr. m3 luft. Udskilningsgraden angiver, hvor stor en del af det grove støv, der filtreres. Hvis der f.eks. tilføres 100 gram støv, og 80 gram opfanges på filtret, er Udskilningsgraden 80%. Finfiltre afprøves med aerosoler (0,4-1,0 my), med måling af Afsværtningsgraden. Man sammenligner luften FØR og luften EFTER – gennem en filterskive, bestående af et bestemt antal meget fine glasfibre. Derefter måler man, efter en standardiseret metode, mængden af lys, der kan passere igennem hver af de to filterskiver. Forholdet mellem lysgennemtrængeligheden på de to prøver angiver Afsværtningsgraden. Standarden angiver i Annex A og Annex B også test af henholdsvis afladet/ladet filter samt afsmitning af fibre. Mikrofiltre afprøves med såkaldte aerosoler, med måling af Afsværtningsgraden. Der udføres flere målinger, idet aerosolpartiklernes størrelse varieres mellem 0,04 my og 1,0 my ved afprøvning af filtermediet. Afsværtningsgraden beregnes via optisk måling af lysgennemtrængningen på filterskiver med partikler fra luftstrømmen FØR og EFTER filtret. Til top Filtereffektivitet Et filter vil typisk ændre filtreringsevne, efterhånden som filtret belastes med støv. Filtreringsevnen vil altid stige i begyndelsen, og vil som regel falde efterhånden. Det er derfor ofte nødvendigt at tage hensyn til såvel filtreringsevnen I BEGYNDELSEN og OVER PERIODEN. Filterklasserne tager kun udgangspunkt i den GENNEMSNITLIGE filtreringsevne. Kontakt Simas for yderligere information om dette. Det kan have stor betydning for jeres virksomhed. Samtidig vil tryktabet over filtret naturligvis stige, efterhånden som filtret fyldes med støv. Her er det værd at bemærke, at man vil se forskellige udviklingskurver for stigningen i tryktabet, afhængigt af det anvendte filtermateriale. Dette kan af gode grunde have stor indflydelse på den samlede filtreringsøkonomi, der jo afhænger af en lang række faktorer (filterpris + udskiftningsomkostninger + evt. driftstab + energiomkostninger + filtrets tryktab og støvakkumuleringsevne).  Til top	Vidste du: •   Partikler under 1my er langt de farligste •   Der er ofte stor forskel på filtres kvalitet - selv om de er i samme filterklasse